Hel og halvpart på pony/hest

Pris kr. 1200,- pr. måned i alle måneder af året.
Helpart pr. måned fra kr. 3.375,-

Vilkår for halvpart:

  • 2 x undervisning på hold om ugen og ridning uden undervisning 1 gang i weekenden. Der må rides i alle skolernes ferie, undtagen de uger, hvor der er ridelejr.
  • Juledag er der lukket på rideskolen. 
  • Man må ikke ride tur på vejene omkring ridecentret. Det er totalt forbudt, fordi det er farligt.Man må gerne ride i skridt på stien rundt om markerne.
  • Der er to parter på en pony/hest. Man aftaler selv med den anden part, hvornår der rides i weekenden og i ferier.
  • Fotografering og videooptagelse er forbudt i ridehuset og alle banerne.
  • Man ser ikke på sin telefon når man sidder på ponyen/hesten.
  • Man har kun air pods I det ene øre. Farligt hvis man ikke kan høre en vild hest, der kommer bagfra. Regel fra Rideforbundet.

Vilkår for helpart:

  • (Udover ovennævnte vilkår)
    Man har ponyen/hesten som sin egen.
  • Udover prisen for helpart kr. 3.375,- betaler man for undervisning, ud-og indeluk og smed.
  • Det er et krav at ekvipagen får undervisning mindst en gang om ugen.

 

Forpligtelser:

Man holder orden i stalden, hænger det brugte sadeltøj på plads, fejer efter sig og det vigtigste af det hele, samler lort op efter sin pony/hest både i stalden og ridehus/ridebane. Når man har brugt vandspiltorvet, skal det afleveres rengjort.

Trense og sadel pudses efter behov. Underlaget skiftes også efter behov.

I vinterhalvåret:

Den dag man er på rideskolen i weekenden, muger man boksen og giver vand. Dorthe har lavet nogle videoer om hvordan man gør. Det ligger på Klubbens facebookside. I hverdagen når man er på rideskolen gives der vand i den lille elevstald.
I vinterhalvåret deltager man  i en turnus om ind og udpluk af elevhestene i weekender og helligdage.
I sommerhalvåret går elevhestene på døgnfold.

Hel og halvpartsryttere/ familie forpligter sig til at deltage i arbejdsdage, ligesom man forpligter sig til hjælpe ved klubbens distrikts- og landsstævner. Det kan være som tastere i dommerhusene, cafeteriamedhjælpere, pandekagevognshjælpere m.m. Man behøves ikke at have hesteerfaring eller håndværksmæssig erfaring for at kunne hjælpe. På Hovgaard er der plads til alle.

Hvordan foregår ridning i weekenden? :

Man rider 45 min.
Man skridter sin pony varm i 10 minutter
Trav 5 minutter
Skridt 2,5 minutter
Galop 5 minutter 
Skridt 2,5 minutter
Trav 5 minutter
Skridt 2,5 minutter
Galop eller trav 2,5 minutter
Man skridter Ponyen af i ca. 10 minutter

Eleverne må ikke springe i weekenderne. Spring foregår alene i ridetimerne, hvor der er ridelærer tilstede. (Gælder alle former for spring, også bomme på ridehusbanen).

Efter ridetimen skal der skylles bid, hænges sadel og hovedtøj på plads. Ponyen/hesten strigles og der renses hove. Ponyen/hesten sættes i boks eller trækkes ud på folden.
lånte strigler lægges på plads. Man fejer striglepladsen, så der er rent og pænt, når man forlader stalden.

Dygtiggørelse og alt det sociale:

Hvis man vil være dygtig til at ride – så øver man sig på det, man har fået besked på i ridetimerne. Når man har halvpart/helpart forpligtiger man sig til at opretholde den gode stemning og klubånd, som vi har i Hovgaard Rideklub!

Man hjælper hinanden og passer godt på hinanden og hestene. Vi accepterer ikke mobning.

Hvis man har en dårlig dag, er det måske nogle gange bedre at hygge med pony/hest i stalden end at ride og lade ens dårlige humør gå ud over hesten.
Hvis man ikke behandler sin partshest/pony ordentligt er det lig med bortvisning. Her henvises til Rideforbundets etiske regler.

Husk ponyer/heste er et levende dyr, der med det samme aflæser dit humør.
Dit humør smitter af på din pony/hest og alle os andre omkring dig.

Så medbring altid det gode humør.

Hovgaard Ridecenter
 Dorthe