Proportioner

Der afholdes elevstævne:

D. 4.12.2021

Vi nærmer os slutningen af året og det betyder, at vi her på Hovgaard Rideklub skal holde vores julestævne og dermed det sidste elevstævne for i år. Hvis i ønsker at deltage så skynd jer og få meldt jer til i den klasse i ønsker at ride.

Til julestævnet finder vi også ud af hvem der vinder vores HRS Cup 2021, så alle dem der har redet 1. afd og er gået videre til 2. afd (har redet over 63% til sidste stævne), skal huske at tilmelde sig i cuppen, hvis man ønsker at være med til at ride om, hvem der skal vinde cuppen.

For at det kan lade sig gøre, at holde vores elevstævner har vi også brug for mange søde og flittige hjælpere. Derfor håber vi på, at der er nogle hjælpsomme sjæle, som fx. enten vil bage noget til cafeteriet, skrive for dommeren eller gå med kritikker noget af dagen.

Der vil være følgende klasser til stævnet:

Elevrytterklasser (Åben for ryttere der kun går til undervisning og rider på Hovgaards elevheste – Alle heste og ponyer rider mod hinanden på B-bane)
1) Holdridning (uden galop)
2) LD1-LD2 Showklasse med/uden oplæser
3) LC1-LB3 Showklasse
4) HRS Cup Elevryttere 2. afd. LD1-LB3

Halvpartsklasser (Åben for halvparter på Hovgaards elevhests – Alle heste og ponyer rider mod hinanden på B-bane)
5)
LD1-LD2 Showklasse
6) LC1-LC3 Showklasse
7) LB1-LA6 Showklasse
8) HRS Cup Halvpartsryttere 2. afd. LD1-LA6

Privatrytterklasser (Åben for øvrige HRS medlemmer (fx privatryttere) – Ponyer rider på B-bane og heste rider på A-bane)
9)
LD1-LD2 Showklasse
10) LC1-LC3 Showklasse
11) LB1-LA1 Showklasse
12) LA2-MB3 Showklasse
13) HRS Cup Øvrige HRS 2. afd. LC1-MB3

Vi gør opmærksom på, at vi forbeholder os ret til at slå klasser sammen, hvis der ikke er nok tilmeldte.

Tilmeldingsfrist onsdag d. 1/12 

Tilmelding til elevstævne

Kontaktperson før, under og efter stævnet:
Mette Banke via mail elevstaevne@hovgaardrideklub.dk

En klub for alle

Follow by Email